
Miami er en af de byer, som man virkelig godt kan lide eller hader, alt efter hvor man bor. Da jeg landede i Miami, synes jeg byen virkede fantastisk, men efter lidt tid fik jeg chokket, da jeg så prisen på morgenmaden (34 dollars for røræg?)
Miami er smukt, kaotisk, dyrt, afslappet og hektisk på samme tid. Derfor betyder området, du vælger, alt for, hvordan du oplever byen.
Her er mit bud på de bedste steder at bo i Miami i 2025 – fra områder jeg selv har boet i, til steder venner og andre rejsende vælger.
South Beach – ikonisk, vanvittig og genial, hvis du vil have “Miami-oplevelsen”
Hvis du aldrig har været i Miami før, så er South Beach det tætteste, du kommer på det klassiske Miami, som vi kender hjemmefra.
Her finder du:
- smukke hoteller
- stranden 50 meter fra døren
- barer der aldrig lukker
-…og en pris, der kan gøre ondt
Min oplevelse:
Jeg boede én nat på Collins Ave, og det var som at træde ind i en film. Men jeg sov ikke særlig godt – der er konstant lyd. Selv kl. 4 om natten.
Bo her hvis:
Du vil opleve Miami præcis som i film.
Du elsker strand, fest og gåafstand til alt.
Undgå hvis:
Du vil have ro, lave hotelpriser og ikke orker fulde college-studerende (især i foråret).
Mid-Beach – som South Beach, bare uden skrig og kaos
Mid-Beach er min personlige favorit, når jeg vil have strand og Miami-stemning uden at føle, at jeg bor i en musikvideo.
Det er stadig Miami Beach, men mere lokalt, mere roligt og ret perfekt hvis du vil være tæt på alt – uden at være midt i det hele.
Min oplevelse:
Jeg boede ved 44th street – og jeg garanterer, stranden deroppe er meget pænere og mere rolig end nede ved South Beach.
Bo her hvis:
Du vil have sol, sand og ro – og stadig være 10 min fra South Beach.
Downtown Miami – godt for storbyfolk, ikke så godt for strandfolk
Downtown er smart, moderne og fyldt med høje glastårne, restauranter og kultur.
Men… det føles ikke som Miami på samme måde.
Ærlig oplevelse:
God base til sightseeing, men jeg savnede havet. Det kan godt føles lidt “business-agtigt”.
Bo her hvis:
Du vil bo centralt, tæt på Brickell, Bayside Marketplace og Everglades-ture.
Undgå hvis:
Du forventer strandstemning.
Brickell – Miamis luksus/kontor-by, perfekt hvis du vil bo smart
Brickell er det område, hvor lokale unge i arbejde bor: pæne lejligheder, gode cafeer og en voksende restaurantscene.
Der er ikke meget strand, men stemningen er virkelig god.
Min oplevelse:
Det her er faktisk et af de steder, hvor jeg føler mig mest “hjemme” i Miami. Mere roligt, rent og moderne.
Bo her hvis:
Du vil bo i et sikkert og stilrent kvarter med masser af gode spisesteder.
Wynwood – street art, hipster og lokal kultur
Wynwood er område for dig, der hellere vil drikke craft beer på en tagterrasse end 2-for-1 margaritas ved stranden.
Det er fuld af grafitti, markeder og små, uafhængige butikker.
Men én ting:
Jeg ville ikke bo her, hvis jeg rejser alene – især om aftenen er der områder, hvor jeg ikke ville gå alene rundt.
Bo her hvis:
Du er til kultur, kreativitet og et mere lokalt Miami.
Coconut Grove – Miamis hyggeligste og mest lokale kvarter
Dette er den del af Miami, jeg anbefaler til næsten alle familier – og dem, der vil have low-key, tropisk stemning.
Tænk: træer der danner tag over gaderne, små cafeer, marina og en følelse af at være langt væk fra turister.
Min oplevelse:
Hvis jeg skulle bo i Miami i en måned, ville jeg vælge Coconut Grove.
Bo her hvis:
Du vil have en rolig base og stadig være tæt på alt.
Key Biscayne – til dig, der vil have luksus og natur
Key Biscayne er som en lille ø udenfor Miami – stille, flot og helt anderledes end de andre områder.
Det er dyrt, men det er også et af de smukkeste steder i hele Miami.
Bo her hvis:
Du vil kombinere Miami med natur, rolige strande og en premium oplevelse.
Konklusion
Hvis jeg kun måtte anbefale ét område, ville jeg sige Mid-Beach.
Du får:
- stranden 50 meter væk
- ro (i forhold til South Beach)
- billigere hoteller
- stadig én bus/taxa fra hele Miami Beach
- en meget mere “ægte” og behagelig oplevelse
Men Miami er også en by, hvor det rigtige område kan ændre hele rejsen – så tænk over, om du vil have strand, storby, lokalt liv eller kultur, og vælg ud fra det.
